Læderpleje giver lang holdbarhed

Alle, der følger denne blog elsker læder som materiale – det går jeg da i hvert fald meget stærkt ud fra. Læder kan bruges til mange ting. Jeg har selv jakker, smykker, sko, møbler, tæpper, støvler og mange, mange flere ting af dette dejlige materiale. Jeg kan simpelthen ikke få nok af det! Noget af det, jeg elsker mest ved dette materiale, er holdbarheden. Det kan jo holde hele livet, hvis man blot husker at passe godt på det. Læderpleje, kan man velsagtens kalde det. Giver du dine lædergenstande ordenlig og hyppig læderpleje, så kan de holde hele livet igennem uden at miste hverken kvalitet eller udseende. Læder bliver nærmest bare federe med årene, da det får en helt anden form for udtryk, som er super lækkert. Men nu til læderpleje. Hvordan passer man godt på sine ting i læder? Jo, for det første er det super vigtigt, at du husker at imprægnere din genstand, inden du tager det i brug første gang – du kan finde ud af, hvilken der er bedst hos en skomager eller anden relevant forhandler, som ved det uden at tøve. Derudover er det også vigtigt, at du husker at holde dine ting rene for skidt og snavs. Her kan en våd klud til tider være rigeligt. Desuden kan imprægnering til tider også gøre underværker. Det lyder som meget, men det er det faktisk ikke. Der skal ikke meget til, før du har glæde af dine lædergenstande hele livet igennem. Det er kun lige at give det en gang læderpleje i ny og næ, så holder de længe. Jeg vil naturligvis her på bloggen komme med mange tips og råd til, hvordan man yderligere kan passe på sine ting.